Aars Motocross Club
Vedtægter
§ 1 Foreningens navn er Aars Motocross Club, Aa.M.C
§ 2 Foreningens formål er: At give dens medlemmer lejlighed til at drive motorsport.
§ 3 Alle kan optages i foreningen. Dog kan den til enhver tid siddende bestyrelse ekskludere
medlemmer eller nægte at optage personer, der efter bestyrelsens skøn skader eller har skadet
foreningens omdømme.
§ 4 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling indkaldes
skriftligt med 14 dags varsel og skal afvikles hvert år i oktober eller november.
Afstemningen foretages ved håndsoprækning eller skriftlig, hvis et flertal anmoder herom.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødtes antal.
Dette er ikke gældende ved ændringer af foreningens vedtægter. Ved vedtægtsændringer kræves
en majoritet på mindst 2/3 af foreningens medlemmer. Er denne majoritet ikke til stede, kan der
indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling med 1 uges varsel. Her er almindeligt stemmeflertal
gældende.
Alle med aktivt medlemskab og er som på stemmetidspunktet er fyldt 18 år er stemmeberettiget. Er medlemmet under 18 år, har hvert forældrepar / værge 1 stemme pr. barn.
§ 5 Medlemskontingentet og regnskabsperiode løber fra 1. november til 31. oktober.
Regnskabet skal være tilgængeligt på generalforsamlingen.
§ 6 På generalforsamlingen skal følgende dagsorden behandles:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning.
4. Fremlæggelse af regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelse. Lige år 4 pers. Ulige år 3 pers.
8. Valg af suppleanter. Vælges for 1 år.
9. Valg af revisor. Vælges for 1 år.
10. Eventuelt.
§ 7 Bestyrelse består af 7 af Aa.M.C.´s medlemmer, heraf en formand, næstformand. kasserer,
Sekretær og banechef. (Materialechef er slettet).
Bestyrelsen konstituerer sig selv, ved det først kommende bestyrelsesmøde.
§ 8 Bestyrelsen varetager alle foreningens anliggender i overensstemmelse med foreningens
vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Afgørelserne ved almindeligt stemmeflertal, og i
tilfælde af stemmelighed afgør formandens stemme udfaldet.
§ 9 Bestyrelsen fastsætter reglementet i overensstemmelse med gældende regler for sportens
udøvelse og banens benyttelse og varetager reglementets overholdelse.
Antallet af satellitmedlemmer kan ikke overstige antallet af aktive medlemmer.
§ 10 Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, så ofte det findes nødvendigt, eller når mindst 2
bestyrelsesmedlemmer ønsker det.
§ 11 Foreningen tegnes af formanden. Ved køb og salg af klubbens ejendom, kræves underskrift af hele bestyrelsen.
§ 12 Ophævelse af foreningen kan kun ske dersom 2/3 af foreningens medlemmer på en
generalforsamling er enige herom. Ophævelsen af foreningen kan dog først ske, når foreningens
aktiver er realiseret og foreningens evt. gæld er betalt.
Overskud herved indsættes på en bankbog i 5 år og kan indenfor denne periode hæves ved
genoprettelse af klubben. I modsat faldoverføres beløbet til andet ungdomsarbejde.
§ 13 Udmeldelse af foreningen kan ske til enhver tid siddende formand eller kasserer.
Indbetalt kontingent refunderes ikke.